Spicy Halloween suppe over bål med græskar, chili & ingefær
Spicy Halloween suppe over bål
Opskrift på spicy Halloween suppe over bål af Outdoorcooking.dk - 2. november 2017 Forberedelsestid: 30 minutter Tilberedningstid: 30 minutter Til: 2 personer 10 liters bålgryde
Spicy, velsmagende suppe over bål med græskar, chili & ingefær
Ingredienser:
1 almindeligt størrelse hokkaidogræskar
2 store kartofler
1 finthakket løg
1 stærk chili
1/2 tsk revet ingefær
2 fed hvidløg
2 tsk karry
1 tsk koriander
14 dl kyllinge-bouillon
Oliven olie
1 dl piskefløde
Salt og peber
Det vrimler med græskar og blodige zombier i efteråret. Den moderne tradition for uhygge, udhulede græskar og skræmmende udklædning går langt tilbage men græskar kan bruges til andet end uhyggelige græskarhoveder foran indgangen. Få varmen. Vi giver her et bud på hvordan suppen laves over bål. Start med at lave et godt bål. Et godt bål kræver gode optændingspinde. Har du en økse ved hånden kløves fine små optændingspinde. Alternativt laves pindene på en Kindling Cracker.
Fremgangsmåde: Hak løg, hvidløg og chili fint og steg det i olivenolie i en stor bålgryde. Lad det simre til alle dele er bløde.
Skær græskar og kartofler i små firkanter og put det hele i den varme bålgryde. Tilfør alle krydderierne og steg i omtrent 10 minutter.
Hæld så meget af din bouillon i bålgryden, at det dækker dine græskartern. Du kan altid tilføre mere, hvis du synes, at suppen er for tyk. Sæt låg på gryden og lad det simre i cirka 10-15 minutter.
Mos herefter suppen med en gaffel, til du får en ensartet suppe. Tilfør fløde, eventuelt mere bouillon og smag til med salt og peber.
Topping efter eget valg: bacon, black-beans, creme fraiche eller ristede nødder.