Græsk fladbrød tilberedt over bål af Outdoorcooking.dk - 17. Oktober 2018 Forberedelsestid: 5 minutter Tilberedningstid: 3 minutter 8-10 fladbrød Espegard Wokpande Paellasæt fra Outdoorcooking
Sådan laver du lækre græske fladbrød over bål
Ingredienser:
1 dl. vand
1 dl. mælk
20 g. gær
1 tsk. salt
2 spsk. olivenolie
1 dl. yoghurt natural eller fx. kærnemælk
400-450 g. Hvedemel eller fuldkornsmel
Server dette lækre fladbrød til den græske klassiker Souvlaki med gyros marineret kylling, tzatziki, tomatsalsa eller hummus. Fladbrødene er lavet på en gærdej tilsat en god olivenolie, som gør dem bløde og smidige.
Fremgangsmåde: Lunkent vand og mælk blandes med gær. Derpå tilsættes yoghurt natural, olie og salt. Når alle ingredienser er tilsat, røres rundt.
Derefter tilsættes melet lidt efter lidt.
Dejen æltes sammen og sættes til hævning et lunt sted i minimum 1 time.
Når dejen er hæve færdig fordeles den på et meldrysset bord. Herefter deles den i 8-10 stykker.
Kom derpå lidt olie på din wok- eller paellapande og bag dine brød. De skal have cirka 1 minut på hver side. Du kan med fordel krydre dine fladbrød med flagesalt, urter eller andet.
Dæk de færdige fladbrød tæt med stanniol, så de holder sig varme og fugtige. Det er vigtigt at dække det tæt, så dampen ikke slipper ud. På den måde holder fladbrødene sig friske og bløde.